Hvor er min ordre?
Du kan spore din ordre via track-and-trace-linket i ordrebekræftelsen eller under "Mine ordrer" på din kontoside.
Hvornår sendes min ordre?
Ordrer afgivet inden kl. 12 på en hverdag sendes samme dag. Senere ordrer sendes næste hverdag.
Kan jeg ændre min ordre efter den er afgivet?
Skriv til care@ingredien.com hurtigst muligt med dit ordrenummer og hvad du vil ændre. Vi forsøger at ændre den, hvis pakken endnu ikke er pakket eller sendt.
Kan jeg annullere min ordre?
Skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer hurtigst muligt. Vi kan annullere indtil pakken er afsendt. Efter afsendelse skal du benytte den almindelige fortrydelsesret (se Retur).
Jeg har bestilt forkert antal eller fået forkert pris (fx 3-for-2 ikke aktiveret)
Skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer og en kort beskrivelse, så retter vi det.
Der mangler noget i min ordre?
Skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer og hvilket produkt der mangler. Vedhæft gerne et billede af det modtagne.
Hvor lang er leveringstiden?
1-2 hverdage til brofaste øer. Ordrer afgivet inden kl. 12 på en hverdag sendes samme dag. Se handelsbetingelser for fulde detaljer.
Hvad koster levering?
Gratis fragt til pakkeshop ved køb over 1.000 kr. Ellers 39 kr. til pakkeshop, 49 kr. til adresse, 79 kr. til erhvervsadresse. Se handelsbetingelser.
Hvilke lande sender I til?
Vi sender kun til Danmark. Bor du i Sverige, kan du handle hos os på ingredien.se. Se handelsbetingelser.
Hvilket fragtfirma bruger I?
GLS, primært via GLS-pakkeshops. Se handelsbetingelser for detaljer.
Kan jeg ændre leveringsadresse efter ordren er afgivet?
Skriv til care@ingredien.com hurtigst muligt med ordrenummer og ny adresse. Vi ændrer det hvis pakken ikke allerede er afsendt.
Min ordre er ikke leveret, eller pakken er registreret som leveret, men jeg har ikke modtaget den
Tjek først track-and-trace-linket i din ordrebekræftelse, din GLS-pakkeshop og eventuelt hos naboer. Hvis pakken stadig mangler efter et døgn, skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer.
Kan jeg afhente min ordre direkte hos jer?
Vi tilbyder ikke afhentning på vores lager i Hammel. Brug GLS-pakkeshop som leveringsmetode for hurtigste afhentning.
Hvad sker der hvis jeg ikke er hjemme?
Ved pakkeshop-levering ligger pakken klar i op til 7 dage. Ved levering til adresse forsøger GLS at aflevere igen eller efterlader pakken et sikkert sted.
Hvor lang fortrydelsesret har jeg?
100 dages fortrydelsesret på ubrugte varer. Brugte varer har 14 dage. Se returbetingelser for detaljer.
Kan jeg returnere brugte produkter?
Ja, hvis du fortryder inden for 14 dage efter modtagelsen. Bemærk at forseglede produkter ikke kan returneres efter forseglingen er brudt, af hygiejniske årsager.
Hvordan returnerer jeg en vare?
Skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer eller udfyld standardfortrydelsesformularen. Du har 14 dage til at sende varen retur. Se returbetingelser for fulde regler.
Hvad koster det at returnere?
Vi dækker returfragten hvis du bruger vores returlabel. Vælger du selv at sende, betaler du fragten. Se returbetingelser.
Hvornår får jeg mine penge tilbage?
Senest 14 dage efter vi har modtaget din besked om fortrydelse. Beløbet refunderes til samme betalingsmiddel som du købte med. Se returbetingelser for detaljer.
Kan jeg returnere én vare fra en ordre med flere?
Ja, men fragtomkostningerne refunderes ikke ved delvis retur.
Kan jeg returnere et 3-for-2?
3-for-2 og lignende mængderabatter skal returneres samlet. Vil du kun returnere én vare, skriv til care@ingredien.com, så finder vi en løsning.
Kan jeg ombytte til et andet produkt?
Vi ombytter ikke direkte. Du returnerer varen som almindelig retur og afgiver en ny ordre på det produkt du vil have i stedet.
Hvor lang er reklamationsfristen?
24 måneders reklamationsret. Reklamer inden for 2 måneder efter du har opdaget en fejl. Se handelsbetingelser.
Mit produkt er defekt, lugter forkert eller pakken ankom skadet
Skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer og en kort beskrivelse. Vedhæft gerne billeder eller en kort video. Mindre variationer i farve eller duft kan forekomme naturligt; hvis noget virker forkert, vurderer vi sagen sammen og sender ofte en ny vare uden retur.
Jeg har fået forkert vare i min ordre. Hvad gør jeg?
Skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer og hvilken vare du har modtaget i stedet. Vedhæft gerne et billede, så sender vi den rigtige vare eller finder en løsning.
Jeg betalte fuld pris, men der var et rabat jeg ikke fik. Kan jeg få rabatten alligevel?
Skriv til care@ingredien.com med dit ordrenummer og hvilken rabat det drejer sig om.
Hvor finder jeg jeres aktuelle tilbud?
Aktuelle tilbud vises på forsiden af ingredien.dk. Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Instagram for at få besked om nye kampagner.
Kan jeg kombinere flere koder eller rabatter?
Som udgangspunkt kan du kun bruge én rabatkode per ordre. Skriv til care@ingredien.com hvis du er i tvivl om en specifik kombination.
Hvordan virker 3-for-2 rabatten?
Køb 3 standardprodukter, få det billigste gratis. Mix frit mellem produkter. Du kan gentage det ubegrænset i samme ordre. Plus/Mini-størrelser og andre brands tæller ikke med. Tilbuddet aktiveres automatisk, når betingelsen er opfyldt, opdatér eller genindlæs kurven hvis det ikke sker med det samme. Se 3 for 2-side for detaljer.
Min rabatkode virker ikke. Hvad gør jeg?
Tjek først at koden er stavet korrekt (uden mellemrum), og at den ikke er udløbet. Hvis problemet fortsætter, skriv til care@ingredien.com med koden og dit ordrenummer.
Tilbyder I rabatkoder?
Vi tilbyder sjældent rabatkoder. Rabatkoder, du finder på rabatkode-sider, er ikke ægte.
Hvordan bruger jeg en rabatkode?
Indtast koden i feltet "Rabatkode eller gavekort" på checkout-siden, og klik "Anvend".
Kan jeg handle uden at oprette en konto?
Ja, du kan handle som gæst og blot indtaste dine leveringsoplysninger ved checkout. En konto er ikke et krav, men giver dig overblik over dine ordrer.
Hvor finder jeg mine tidligere ordrer?
Log ind på din konto. Dine tidligere ordrer ligger under "Ordrer".
Hvordan ændrer jeg mine kontooplysninger?
Log ind på din konto og opdater dine oplysninger i profil-sektionen. Skal du ændre noget der ikke kan redigeres, skriv til care@ingredien.com.
Jeg modtager ikke min login-kode. Hvad gør jeg?
Tjek først dit spam- eller junk-folder. Hvis koden stadig ikke dukker op efter et par minutter, prøv at logge ind igen. Hjælper det ikke, skriv til care@ingredien.com.
Kan jeg få en prøve før jeg køber?
Vi tilbyder ikke prøver fra hjemmesiden på nuværende tidspunkt.
Er jeres produkter Svanemærket?
Svanemærket-certificerede produkter er markeret med Svanemærket-ikonet på produktsiden. Du finder dem samlet på Svanemærket-kollektionen.
Tester I jeres produkter på dyr?
Nej. Test af kosmetiske produkter og deres ingredienser på dyr har været forbudt i hele EU siden 2013 (Kosmetikforordningen 1223/2009). Det gælder alle kosmetiske produkter på det europæiske marked.
Er jeres produkter veganske?
Veganske produkter er mærket med "Vegan"-ikonet på produktsiden. Mærket garanterer at produktet er 100% fri for animalske ingredienser.
Hvilke produkter er parfumefri?
Alle vores produkter fås både med og uden parfume. Vælg varianten "uden parfume" på produktsiden.
Hvilke produkter er sikre under graviditet og amning?
Vi anbefaler generelt ikke brug af kosmetiske hårprodukter til børn og gravide. Skal du alligevel bruge noget, vælg en parfumefri-variant. Er du i tvivl om et specifikt produkt, skriv til care@ingredien.com.
Er jeres produkter til både mænd og kvinder?
Vores produkter er unisex og udviklet til alle hårtyper uanset køn. Vælg ud fra dit hår og dine behov, ikke køn.
Er jeres produkter Curly Girl-approved?
Alle vores Curly Girl-godkendte produkter er mærket "Curly Girl Approved" på produktsiden. Du finder dem samlet på Curly Girl-kollektionen.
Hvor finder jeg ingredienslisten?
På produktsiden kan du se en alfabetisk ingrediensliste, så du nemt kan søge efter en bestemt ingrediens. Den fulde INCI-liste (sorteret efter koncentration) står på selve produktet. Mangler du oplysninger, eller skal du undgå en specifik ingrediens, skriv til care@ingredien.com.
Har I refill/genopfyldning til jeres shampoo og conditioner?
Ikke i øjeblikket, fordi det ikke nødvendigvis er den mere bæredygtige løsning. En refillbeholder skal også produceres og til sidst bortskaffes, og skal derfor vejes op mod vores almindelige emballage, som allerede kan genanvendes. Genbrug af samme flaske øger desuden risikoen for bakterie- og skimmelvækst, og kræver ekstra vand og energi til rengøring.
Jeg er frisør og vil gerne forhandle Ingredien. Hvordan gør jeg?
Skriv til care@ingredien.com med navn på salon/butik og adresse, så kontakter vores salgsteam dig med information om at blive Ingredien-forhandler.
Findes alle produkter både på hjemmesiden og hos frisøren?
Langt de fleste produkter sælges begge steder. Behandlingsserierne ingrediColor, ingrediBlond, Activator og ingrediTreat sælges kun gennem frisører, da de bruges i salonbehandlinger.
Hvor finder jeg en Ingredien-frisør i mit område?
Vi har ikke en online forhandlersøgning på nuværende tidspunkt. Skriv til care@ingredien.com med dit postnummer, så henviser vi dig til den nærmeste Ingredien-frisør.
Hvor kan jeg købe Ingredien-produkter fysisk?
Vores produkter forhandles udelukkende hos udvalgte Ingredien-frisører i Danmark. De sælges ikke i apoteker eller andre detailkæder.
Hvad er Anyday, og hvordan virker det?
Anyday er en delbetalingsordning, hvor du kan betale i månedlige rater. Første rate trækkes når din ordre afsendes. Se Anydays vilkår for detaljer om minimumsbeløb og rater.
Hvornår trækkes pengene fra min konto?
Ved kortbetaling trækkes beløbet først, når din ordre afsendes. Bruger du et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme indtil ordren sendes. Se handelsbetingelser.
Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge?
Kort (Dankort, Mastercard, Maestro, Visa, Visa Electron), MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Shop Pay, og delbetaling via Anyday. Se handelsbetingelser.
Återställ ditt lösenord
Vi skickar dig ett e-postmeddelande så att du kan återställa ditt lösenord


